Vi skriver midt februar og efter knap 3 uger med hård frost, så ser det ud til at være slut for denne gang. Man ved selvfølgelig aldrig om den finder på at komme tilbage med fuld kraft, men det kunne være dejligt hvis den blev væk.
Personligt var jeg så heldig at være rejst til varmere lande i den periode hvor det var rigtig koldt, så jeg oplevede aldrig rigtig hvor slemt det var. Heldigvis havde vi vores nabo til at holde øje med huset og skrue op for varmen så der ikke blev alt for koldt og tingene blev ødelagt.
Jeg har en gang prøvet at få slukket for fyret hvor det så efterfølgende blev meget koldt. Der var minus grader indenfor og det tog næsten 48 timer at varme hytten op. Det er virkelig underligt at blive nødt til at gå grund med overtøj, hue og vanter indendørs. Heldigvis var der ikke noget der var blevet ødelagt, men det kunne lige så godt være sket.
Så nu har vi altid en backup plan når vi rejser og heldigvis er naboerne super flinke til at hjælpe og kigge efter tingene. Vi gør naturligvis det samme når de rejser. Det er en af de gode ting ved at have et godt naboskab.